Krydset ben eller hvad?
Hvordan sidder man bedst og spiller guitar? Det er der kun en der kan svare på og det er dig selv. Det mest normale, hvis vi tager udgangspunkt i en højrehåndet, er jo at slå på strengene med højre hånd. Og have guitaren på højre lår.
Virker det ikke for dig kan du altid flytte den hen på venstre ben. det rykker dog gribebrættet længere væk fra dig og er ikke optimalt for en nybegynder.
Måske vil du have krydset dine ben så guitaren kommer højere op. Eller du sidder med hælen på stolebenet for at få den rette højde. Lad os ihvertfald bare konstatere at der ingen rigtig måde er, men man vil selvfølgelig også gerne undgå at tabe en omgang kludremor til sig selv.
Op i halsen eller nede på knæene?
Hvordan står man bedst med en guitar?
- Igen er det op til en selv, det mest optimale er at have den nogenlunde hvor den sidder hvis du sidder ned.
- Skal du være rock n’ roll og have den hængende halvt ned på gulvet. Så sørg dog for at du ikke selv skal løfte guitaren for at spille på den.
Ondt i skuldrene når du spiller?
Sørg for at slappe af når du spiller, det kan være svært og frustrerende at starte med at spille guitar, men det hjælper altså ikke at spænde i hele kroppen. Det gør faktisk kun det hele værrer.
Ondt i fingrene når du spiller?
Ligesom med skuldrene, så slap af i fingrene istedet for du trykker alt for hårdt ned på strengene.
Find hellere ud af hvor blidt du skal trykke for at det lyder ordentligt. Husk at trykke strengene ned så tæt på båndet som muligt. Så bliver det nemmere at få en god lyd ud af det.
Hold tomlen på bagsiden af guitaren?
Den hånd du tager din akkorder med skal du have tomlen bag på guitaren, som støtter de andre fingrer til at trykke strengene ned med. Hold den der til du har fået nogenlunde styr på det og trænet hånden op til at spille i noget tid. Derefter kan man bruge tommelfigeren til at tag bassen i et greb. Eller måske du finder på nogle andre tricks.
Node stativ
Du har to hænder på din guitar, og du er nok ikke akrobatisk nok til at holde dine sanghæfter med fødderne. Så istedet for det ligger på sengen eller sofaen eller noget andet der får dig til at sidde i en forfærdelig stilling. Så er et node stativ en god investering for din nakke og ryg. Så går der ikke Quasimodo i den før du har lært at spille.
Hold neglene korte.
For at gøre tingene så nemt for dig selv som muligt. Så hold neglene på fingrene, på den hånd du tager grebene med, korte. Hvis neglene er for lange kan de forhindre dig i at trykke strengene ordentligt ned. Og i værste fald ødelægge træet i guitaren bag strengene.
Previous LektionNext Lektion