Hvordan stemmer jeg min guitar?
Der er flere måder at stemme din guitar på. En ting er sikkert, hvis du ikke gør det, så lyder det som en stork der får et spark i skridtet. Så hvilke muligheder er der så?
Online tuner (Gehør)
Stem efter et klaver (Gehør)
Stem efter Gehør (streng for streng) (stemmegaffel)
Den fysiske tuner
Den fysiske tuner kommer i mange former.
Clip-on tuner. Har du en helt almindelig spansk guitar eller western uden pickup (mulighed for forstærker), så er dette et nemt og sikkert valg. Clip-on tuneren fungere på den måde at du sætter den på hovedet (af guitaren selvfølgelig, ha ha). Dernæst slår du strengene an en efter en, tuneren vil nu vise hvilken tone hver streng udgiver, er det den forkerte, drejer du selvfølgelig på strengens tilhørende stemmeskrue, til den er stemt korrekt.
Indbygget tuner. Har du en halvakustisk western er der stor chance for at der er indbygget tuner, den har typisk en tænd/sluk knap. Den fungere som alle de andre tunere, ved at den giver signal om hvornår den enkelte streng giver dig den rigtige tone.
Almindelig tuner. Kalder vi den for nu. Den kan typisk stå/ligge på et bord, og har et output til instrumenter. Den er selvfølgelig oplagt til elektrisk guitar eller generelt bare guitar med pickup. Disse tunere giver generelt lidt flere muligheder, men ikke nogen en nybegynder kan bruge til noget specielt. Men som de andre tunere på markedet indikere de den enkelte tone på den anslået streng.
Tuner pedal. Som navnet antyder, ja så er det en pedal du kan stemme din guitar efter. Her er det mest oplagt hvis du har sat fortærker og hele skidtet til.
De ovenstående valg, er ens for dem alle, at du skal ikke selv lytte dig frem til tonerne. De gør det for dig og derved er du 98% sikker på den rigtige tone (hvilket er mere end rigeligt for den almindelige danskers oplevelse).
Online tuner (den på nettet)(internettet)
Her skal du holde tungen lige i munden. Du skal nemlig selv bruge dit øre når du stemmer din guitar. Jeg vil selvfølgelig her fremhæve Myjam’s online tuner, hvor du vælger at afspille den enkelte strengs lyd på hjemmesiden, og derefter slår den samme streng an på din guitar og stemmer til de lyder ens.
Stemme efter et klaver/noget med tangenter
Igen skal du bruge dit øre og slå tonen an på klaveret og derefter på din guitar. Herunder kan du se hvilke tangenter du skal spille på, så det passer til guitaren.
5. bånd metoden
Du kan også stemme strengene, ved hjælp af tonerne på 5. bånd på din guitar. Du skal dog have en af strengene stemt rigtigt, før de andre også kan lyde lækkert i de rigtige toner. Dette kan du gøre ved hjælp af en stemmegaffel, disse kommer med forskellige specifikationer, dog er den mest almindelige gaffel, den der kan hjælpe dig med 5. streng i A.
Er du så tonedøv at du ikke kan høre forskel på mozart og luftalarmen, kan du med fordel bare stemme strengene efter den 6. streng uanset hvad. Tippet her er nok at det kun er en nødløsning, fordi du skal sidde at øve dig alene, hvis du skal spille med eller for andre, anbefales det at stemme guitaren ordentligt.
Metoden i 5. bånd til at stemme din guitar virker således:
Sæt fingeren ved 5. bånd på 6. streng dette giver dig et A – dette er tonen som 5. streng har
Sæt fingeren ved 5. bånd på 5. streng dette giver dig et D – dette er tonen som 4. streng har
Sæt fingeren ved 5. bånd på 4. streng dette giver dig et G – dette er tonen som 3. streng har
Sæt fingeren ved 4. bånd på 3. streng dette giver dig et B – dette er tonen som 2. streng har
Sæt fingeren ved 5. bånd på 2. streng dette giver dig et E – dette er tonen som 1. streng har
3 Gode råd når du stemmer
Husk at holde øje med om du stemmer den rigtige streng (følg strengen op til stemmeskruen)
Hvis det virker som om du har spændt strengen for meget, så har du det nok. (start forfra)
Hvis du stemmer efter en almindelig tuner, der kan indstilles, så sørg for at det er A 440 Hz