Menu Luk
annonce

113_D akkorden

Din første akkord?

D akkorden

Den første akkord jeg synes du skal lære er D akkorden, det kunne nemt have været en helt anden. Men da vi skal starte et sted, kan vi lige så godt starte med denne akkord, som også er en de mest brugte.

Sådan tager du D akkorden
D akkorden

Ovenover ser du hvordan diagrammet ser ud til D’et (også kaldet D dur). Du skal nu huske hvad du lærte i foregående lektion 111- Aflæs akkorddiagram eller tabs. Som du kan se på billedet skal du finde pegefingeren(1), langfingeren(2) og ringfingeren(3) frem.

  • Finger nummer 1 skal sættes på 3. streng i 2. bånd

  • Finger nummer 2 skal sættes på 1. streng i 2. bånd

  • Finger nummer 3 skal sættes på 2. streng i 3. bånd

På diagrammet kan du se at du ikke skal tage de tykkeste strenge 5. og 6. streng. Men 4. streng skal være åben og spilles sammen med de strenge du holder nede.

Nogle af strengene klinger ikke

Hvis en eller flere af strengene ikke giver den forventede lyd, kan der være flere grunde til.

  • Det er din første akkord, du trykker muligvis ikke hårdt nok ned på strengene.

  • Din ene finger “ligger” på en eller flere strenge den ikke skal.s

Hvad kan gøres spørger du så! Hvis du ikke trykker hårdt nok på strengene, men du bruger alle de kræfter du har i fingrene, så prøv at tag akkorden så tæt på båndets adskiller (metallet på gribebrættet) som du kan, jo tættere du er, jo nemmere bliver det.

Har du derimod lagt fingeren henover strengene, skal du istedet prøve at forestille dig du holder et æble imens du spiller, så fingrene du spiller med står i en bue ud over guitaren og rammer direkte ind på strengene uden at røre ved noget andet. (Det kan føles som en kamp i starten, men vil hjælpe dig i den sidste ende).

Hvor skal tommelfingeren være?

Hvis du allerede er lykkedes med ovenstående håber jeg du har tomlen bag på halsen af guitaren, da det er det nemmeste. Afhængig af dine fingres længde, vil det føles bedst 3/4 op ad bagsiden på halsen, og selvfølgelig på tværs, da det afhænger af hvor akkorden skal spilles foran på gribebrættet.

Hvilke strenge og hvordan skal jeg spille?

Som skrevet længere oppe kan du aflæse på diagrammet hvilke strenge du skal spille. Hvis du spiller flere strenge end der står, kan det komme til at lyde for groft og klodset og dybt, og i værste fald forkert.

Til at starte med når du slår strengene an, så start oppefra og kør ned mod gulvet. Om du spiller med plekter eller uden, så prøv at få en glidene bevægelse henover strengene, så du ikke “sidder fast” på en streng, og stopper op inden du har spillet hele akkorden. Hellere starte med et blødt strøg og derefter øge kraften imod strengene, så du får en bedre følelse med det.

Slå an, pluk, slå an.

Har du styr på akkorden nu? Lad os så slå den an, det vil sige, spil alle de strenge der skal spilles. Derefter slår du en enkelt streng ned af gangen, så ved du også hvilken en af dem der laver den dårlige lyd (hvis der er en). Ret op og slå hele akkorden an igen. Bliv ved til du har den 😉

Det gør nas!

Det gør det desværre i starten, dine fingre er slet ikke vant til at spille. Så det siger sig selv at det er hårdt for de bløde hænder at spille guitar. Det vigtigste er at du stopper hvis det bløder eller det giver vabler.

HUSK AKKORDEN!

Du har nu lært at spille D akkorden, husk den så godt du kan. Det gør det kun besværligt for dig selv, hvis du skal til at slå den op senere i forløbet. Så kommer du ud af rytme og bruger for meget tid på det, istedet for at få øvet dig. Men hvis du skal findes den selvfølgelig i vores Akkord bibliotek

Opstartsproblemer med svar.

  • Spørgsmål: Hvorfor ser mine fingre ikke ud som når andre tager D akkorden Svar: Der er forskel på alle vores hænder, længde og tykkelse. Find din egen stil, men sørg for vinklen er god.

  • Spørgsmål: Er jeg fuldstændig dum hvis jeg ikke kan tage den første akkord. Svar: Nej det sker for mange nybegyndere, stræk fingrene, lav noget andet og kom så tilbage til guitaren. Så går du ikke fuldstændig død i det.

  • Spørgsmål: Hvor skal armen jeg spiller strengene med være. Svar: Sørg for at den ligger op ad selve guitaren, så du slapper af. Igen er det en smagssag, bare du ikke får lagt armen over strengene.

  • Spørgsmål: Hvorfor får jeg ondt i skulderen. Svar: Du anstrenger dig for meget, sørg for at slappe af, selvom mange har en tendens til at løfte i skulderen af ren koncentration.

  • Spørgsmål: Hvorfor får jeg ondt i nakken. Svar: I starten sidder man og vender og drejer hovedet fordi man skal se flere steder hen, altså gribebrættet og Myjam f.eks. 😀 Vær opmærksom og tag en slapper.


Skriv et svar

annonce