Nu har du lært akkorder, så skal der skiftes
Med skiftes mener jeg selvfølgelig skiftene imellem akkorderne. For at sangene skal lyde af noget, skal du kunne skifte hurtigt imellem akkorderne uden at ramme forkert og slet ikke at ramme. Det skal lyde klart og følge rytmen.
Så før vi går igang med rytmen, så skal du teste dig selv og se hvor mange skift du kan lave på et minut.
Lad os starte med 3 skift, så det ikke bliver alt for uoverskueligt.
A til E – Husk du skal prøve at sørge for at flytte pegefingeren fra 2. bånd til 1. bånd, uden at fjerne fingrene helt fra gribebrættet, og sørg for der er plads, når det er A’et.
D til E – Her er der længst vej imellem, måske den sværeste af disse tre skift. Men øv, øv, øv.
D til A – Muligvis den nemmeste af øvelserne, men igen, sørg for plads til pegefingeren når du tager A’et.
Lav eventuelt et skema af din skifte
Hvis du skal have fuldstændig styr på dine skift, så lav et skema så du kan se dine forbedringer, og hvilke skift du måske ikke er så hurtig til. Det kan jo være så simpelt som nedestående.
Akkorder | Antal skift 1. gang | Antal skift 2. gang | Antal skift 3. gang | Antal skift 4. gang |
A til E | ||||
D til E | ||||
D til A |
Du kan også hente Myjam’s skema som bare skal udfyldes, når du bliver bedre og bedre. Det er lidt større end ovenstående, mere detaljeret, og kan printes ud så du har det lige ved hånden. Det kan du gøre her:
1 minuts skift ark
Gå gerne igang med at skifte imellem nogle andre kombinationer, når du føler der er styr på ovenstående. Det vil hjælpe dig langt hen ad vejen, specielt med at holde øje med hvad du ikke er så god til.
Previous LektionNext Lektion