Menu Luk
annonce

517_G-akkorden på ukulele

G-akkorden

Akkord nummer tre

Du skal nu lære at spille G-akkorden som den tredje i rækken. Så er der rig mulighed for at kunne gå igang med et væld af sange.

G akkorden ukulele GCEA

Ovenover ser du hvordan diagrammet ser ud til G’et (også kaldet G dur). Hvis du allerede har glemt hvad du lærte om at aflæse diagrammet, så gå til lektion 512- Aflæs akkorddiagram eller tabs. Som du kan se på billedet skal du finde pegefingeren(1), langfingeren(2) og ringfingeren(3) frem.

  • Finger nummer 1 skal sættes på 3. streng i 2. bånd

  • Finger nummer 2 skal sættes på 1. streng i 2. bånd

  • Finger nummer 3 skal sættes på 2. streng i 3. bånd

4. streng skal være åben og spilles sammen med de strenge du holder nede.

Slå an, pluk, slå an.

Hvis du har styr på ovenstående, skal du nu slå strengene an, det vil sige, spil alle de strenge der skal spilles. Derefter slår du en enkelt streng ned af gangen, i tilfælde af dårlige lyd (hvis der er en), finder du også ud hvilken en der laver problemer. Ret op og slå hele akkorden an igen. Bliv ved til du har den. Så har du 3 akkorder i arkivet (hvis du da følger kurset punkt efter punkt).

HUSK AKKORDEN!

Du har nu lært at spille G-akkorden, husk den så godt du kan. Hvis du skal bruge din tid på at finde akkorden hver gang du skal bruge den. Når du aldrig at lære noget. Samtidigt kommer du ud af rytme og skal begynde helt forfra. Så det er vigtigt at kende akkorden før du går videre.

Opstartsproblemer med svar.

  • Spørgsmål: Hvorfor ser mine fingre ikke ud som når andre tager akkorden Svar: Der er forskel på alle vores hænder, længde og tykkelse. Find din egen stil, men sørg for vinklen er god.

  • Spørgsmål: Er jeg fuldstændig dum hvis jeg ikke kan tage akkorden. Svar: Nej det sker for mange nybegyndere, stræk fingrene, lav noget andet og kom så tilbage til guitaren. Så går du ikke fuldstændig død i det.

  • Spørgsmål: Hvor skal armen jeg spiller strengene med være. Svar: Sørg for at den ligger op ad selve ukulelen, og hvis du ikke sidder ned er det også den du holder ukulelen oppe med. Igen er det en smagssag, bare du ikke får lagt armen over strengene.

  • Spørgsmål: Hvorfor får jeg ondt i skulderen. Svar: Du anstrenger dig for meget, sørg for at slappe af, selvom mange har en tendens til at løfte i skulderen af ren koncentration.

  • Spørgsmål: Hvorfor får jeg ondt i nakken. Svar: I starten sidder man og vender og drejer hovedet fordi man skal se flere steder hen, altså gribebrættet og Myjam f.eks. 😀 Vær opmærksom og tag en slapper.


annonce

Skriv et svar