akkorder skal der til!
En af de nemmeste akkorder at lægge ud med er helt klart C-akkorden. I forhold til mange andre strengeinstrumenter har ukulelen kun 4 strenge du skal holde styr på. Og C-akkorden skal du kun have en finger på en streng.
Ovenover ser du hvordan diagrammet ser ud til C’et (også kaldet C dur). Du skal nu huske hvad du lærte i foregående lektion 512- Aflæs akkorddiagram eller tabs. Som du kan se på billedet skal du kun finde pegefingeren(1) frem.
Finger nummer 1 skal sættes på 1. streng i 3. bånd
På diagrammet kan du se at de resterende strenge skal spilles åbne, det vil sige, uden du holder på strengene.
Nogle af strengene klinger ikke
Hvis en eller flere af strengene ikke giver den forventede lyd, kan der være flere grunde til.
Det er din første akkord, du trykker muligvis ikke hårdt nok ned på strengene.
Din ene finger “ligger” på en eller flere strenge den ikke skal.
“Hvad gør jeg” spørger du så! Hvis du ikke trykker hårdt nok på strengene, men du bruger alle de kræfter du har i fingrene, så prøv at tag akkorden så tæt på båndets adskiller (metallet på gribebrættet) som du kan, jo tættere du er, jo nemmere bliver det.
Har du derimod lagt fingeren henover strengene, skal du istedet prøve at forestille dig du holder en appelsin imens du spiller, så fingrene du spiller med står i en bue ud over ukulelelen og rammer direkte ind på strengene uden at røre ved noget andet. Sørg for at strengene klinger før du går videre
Hvor skal tommelfingeren være?
Hvis du allerede er lykkedes med ovenstående håber jeg du har tomlen bag på halsen af ukulelen, da det er det nemmeste.
Det lyder stadig ikke godt?
Som skrevet længere oppe kan du aflæse på diagrammet hvilke strenge du skal spille. Hvis du spiller flere strenge end der står, kan det komme til at lyde for groft og klodset og i værste fald forkert.
Til at starte med når du slår strengene an, så start oppefra og kør ned mod gulvet. Prøv at få en glidene bevægelse henover strengene, så du ikke “sidder fast” på en streng, og stopper op inden du har spillet hele akkorden. Hellere starte med et blødt strøg og derefter øge kraften imod strengene, så du får en bedre følelse med det.
Slå an, pluk, slå an.
Har du styr på akkorden nu? Lad os så slå den an, det vil sige, spil alle de strenge der skal spilles. Derefter slår du en enkelt streng ned af gangen, så ved du også hvilken en af dem der laver den dårlige lyd (hvis der er en). Ret op og slå hele akkorden an igen. Bliv ved til du har den 😉
HUSK AKKORDEN!
Du har nu lært at spille C akkorden, den burde være nem at huske. For det gør det kun besværligt for dig selv, hvis du skal til at slå den op senere i forløbet. Så kommer du ud af rytme og bruger for meget tid på det, istedet for at få øvet dig.