Menu Luk
annonce

118_Rytme og takt

Styr på din rytme

Det vigtigste element efter de rigtige toner, må være rytmen. Hvis du ikke kan spille en rytme, kommer det til at lyde lige lovligt abstrakt. Bevares det virker da sikkert for nogen, men i de fleste tilfælde lyder det forfærdeligt.

4/4 rytme

Det nemmeste for dig er klart at spille 4/4 takten. Så det er den du skal starte med at lære. Det er forholdsvis simpelt, da strengene kun skal slås ned på i denne omgang, og så tæller du simpelthen til 4.

Prøv med et E

Start med at tage akkorden E på din guitar, slå så strengene an imens du tæller, 1, 2, 3, 4, det vil hjælpe dig rigtig godt igang, tæl gerne højt. Gør det nogle gange så du får følelsen med det. Det er vigtigt at du holder takten, det vil sige at der bliver lige stor afstand/tid imellem dine fire nedslag.

E og A

Var det nemt? Så prøv at smide en ekstra akkord på så det begynder at tage form. Du starter derfor med fire nedslag på E-akkorden hvor du derefter skifter til A-akkorden med fire nedslag.

Det er kedeligt

Synes du det er en kedelig og ensformig øvelse, så er det nok fordi du har ret. Det er dog en nødvendig en af slagsen, og essensen i at spille på et instrument. Du kan dog udfordrer dig selv lidt og sætte dig nogle mål. Evt. Se hvor mange slag og takter du kan nå indenfor et minut eller 2, og sætte farten op hvis det er alt for nemt. Ligesom du lærte i lektion 117_Bliv bedre til at skifte imellem akkorderne. At gentage ting mange gange vil altid forbedre dine evner inden for det område du gentager det i. Øvelse gør virkelig mester. Så når du har overstået alt det svære i starten, vil du opleve at alt efter dette bliver lidt sjovere, når du kan det grundlæggende.

Skriv et svar

annonce